Hustomt nr. 75

Hustomter ved Kongevejen.

75. Pælshuset.
Pælshuset hører den gamle Kongevej til og stedets beboer har alle dage lydt navnet »Pælsmaj'« - Pælsmanden - hvad så han siden var døbt.
Der har været tradition her oppe ad alfarvejen under Østbjerg Bakke, den ene Pælsmand har her gennem tiderne afløst den anden og stedet er med henblik på dets samhørighed med vejen uden tvivl af høj ælde.
På videnskabernes Selskabs kort af 1791 er Pælshus ikke afsat.
Dette betyder dog ikke så meget, da kortet ikke går i enkeltheder.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at kortet har en af sine »Milepæle« - vistnok mærker for vejlængder på en kvart mil - afsat på det sted, hvor Pælshuset i hvert fald indtil de senere år har ligget.
Denne kendsgerning afstiver i ikke ringe grad den lokale opfattelse, at stedet her, Pælshuset (1683: Pælsdamb, 1801: Pels Ager) har sit navn efter en milepæl ved Kongevejen.
At tørstige sjæle, i en Tid, da tørst som menneskelig skavank var både hyppigere og sværere end nu og hvor udskænkning langs landevejene - med eller uden adkomst - var en såre dagligdags ting, også kunne få sig en »Pægl« i Pælshuset, hos manden i ødemarken mellem oaserne på Langbro og i Bilidt, om de ønskede sig det, vil næppe den undres over, der har en kende indsigt i godtfolks tilbøjeligheder, også som de artede sig i vore oldeforældres og bedsteforældres dage.
Så døde den sidste Pælsmand, huset faldt, navnet udslettedes, Pælshus er, sammen med nabostedet Buskhus, sidst afsat med navn på målebordet af 1885, tilbage står poplerne, stedets kendingsmærke, og suser og synger.
Megen malurt dyrkede Pælsmanden under poplerne, at krydre det slatne øl med om rusen var gået af det.
Nu drikkes der ikke malurtøl mere i Pælsmandens have, ingen kommer her.
Og den gamle Kongevej. Ja, her er færdselen sunket ned til et mindstemål, som gør, at man, om man under aften i de dybe hulveje i Ørndal eller under Østbjerg Bakke indhentes af noget kørende, bliver jævnthen skræmt og venter at se intet mindre end Ligskaren, der skrider gennem ødet.
Brogede køer oppe fra Per Ejlersens græsser i Tingmarken, på Pælsmandens tomt og om Egepurrene ved Buskhus.
En bitte barhovedet tøs med hvidt forklæde, der skal gælde for hyrde og som nu og da dukker sit lyse hoved op af hulvejene, er landets herskerinde så langt øjet når.

Mere information om Pælshuset.

Retur til historiekort

Niels Hedin's Hammer Bakker bog fra 1931
11/10-2014